Ulfborg og Lemvig Apotek
Vagtapotek
Lemvig Apotek
Vasen 6
7620 Lemvig
Telf. 9782 0266

Vagtåbning
Man-tors. 17.00 - 17.30
Fredag     18.00 - 18.30
Lørdag     12.30 - 13.00
               17.30 - 18.00
Søndag    10.00 - 12.00
               17.00 - 18.00

 

Lemvig Havn 1854
Den simple skibsbro blev bygget i 1851 som Lemvigs første havn. Bag den ser man Vesterbjerg med Købmandsgård og tobaksfabrik, hvor nu museet findes. Under de nøgne lerskrænter ligger Saltværket; her begyndte man o. 1860 at plante de træer, der i dag vokser i Lemvig lystanlæg.
Udsnit af maleri fra 1854 på Lemvig museum.

Lemvig Kirke og apotek 1854
Over byens røde tage knejser kirketårnet med kamtakker og blytag. Det ryger op af alle skorstene; byen borgere laver middagsmad. Til højre for kirken ser man Lemvig Apotek. Det lå på hjørnet af Torvet og Vestergade fra 1816 - 1965. Udsnit af maleri fra 1854 på Lemvig museum.

Lemvig Møllegår 1854
På de grønne bakker oven for byen er der bondeland. Ved Sønderbjerg ligger Lemvig Mølle. Møllegården har sin jord, hvor nu kvarteret omkring Møllegådsvej og Højbovej breder sig. Ved Lemvig Mølle blev egnens første dyrskue afholdt i 1840.
Udsnit af maleri fra 1854 på Lemvig Museum

Lemvig Sygehus 1854
Den lange bygning midt i billedet husede Lemvigs første sygehus fra 1824 - 1867. Facaden vender ud mod Østergade, mod Østerbom er de to sidebygning og et plankeværk. Yderst til venstre ser man gavlen af Fattiggården. Begge institutioner lå uden for selve byen.
Udsnit af maleri fra 1854 på Lemvig Museum
Udsigt over Lemvig 1854
Lemvig ligger ved fjorden mellem høje bakker. I 1854 bor der omkring 1100 mennesker. De ernærer sig ved handel og håndværk og driver landbrug på bymarken. Omkring åen er der grønne enge; her ligger i dag rutebilstation, parkeringspladser, slagteri og tømmerhandel.
Maleri fra 1854 på Lemvig Muserum
Redningsvæsenets kontor i Lemvig 1854
I det fine toetagers hus i Østergade nær ved åen boede C.B. Claudi, der var stifter af Det Nørrejydske Redningsvæsen og bestyrede det i 1852 - 1869.n Præstegården ligger mellem høje træer til højre, i forgrunden ses præstens store have ned til åen.
Udsnit af maleri fra 1854 på Lemvig Museum.