Landbruget indgår på mange måder i vores hverdag - især gennem fødevarerne. På Lemvigegnen er landbruget meget synligt, og har en afgørende betydning for beskæftigelsen. De 800 landbrug dyrker over 30.000 hektar. Godt halvdelen af arealet bruges til korn. Roer og kartofler dyrkes på et par tusinde hektar men cika en fjerdedel af markerne er græsmarker. Afgrøderne anvendes især som foder til områdets 16.000 malkekøer og 20.000 ung- og fedekriaturer, 350.000 svin og produktion af en million slagtekyllinger om året.

Byg og hvede er de kornsorter, der dyrkes mest af på Lemvigegnen. Bygmarker har en lysegrøn farve indtil kornet modnes, mens hvedmarker er blågrønne. Byggen kaendes let på sine lange stakke. Hvedeaks har ingen stakke. Kornet bruges især til foder, men byg bruges også til spicialprodukter som gryn, øl og spiritus, og hvede til mel, brød og kager.	Køerne på Lemvigegnen producerer årligt omkring 100 millioner kilo mælk. Mælken leveres først og fremmest til de to store mejeriselskaber MD og Kløver, mens en del af de ølologiske gårde leverer mælken til det lille økologiske Thise Mejeri i Salling. Mælken anvendes til sonsummælk samt smør, ost og surmælksprodukter.
Kartoffelmarker er i de senere år blevet mere almindelige på Lemvigegnen. En del kartofler spises som de er. Andre anvendes til shvips, snaps, kartoffelmel, som læggekartofler eller de bruges i industrien som kartoffelstivelse, der kan indgå i bl.a. fremstillingen af papir, plastik, slik og medicin.	Grise: I Lemvigområdet er der ikke langt mellem gårde med svineproduktion. Nogle har søer, hvor smågrisene så sælges til en anden landmånd til opfedning. Andre feder selv grisene op til slagtevægten på cirka 100 kg. På Lemvigegnen opfedes årligt over ½ million svin, som slagtes på landets slagterier.
Roer og græs dyrkes på markerne ved nogle af de gårde, der har kvæg. Roerne anvendes til foder den del af året, hvor køerne ikke er på græs. De fleste græsmarker bruges til afgræsning for køer. På andre høstes græs, som gennem til foder for dyrene i vinterhalvåret. På en lille del af græsmarkerne dyrkes græsfrø, der høstes og derefter brduges til anlæg af græsplæner, golfbaner, fodboldbaner eller nye græsmarker	Fjærkræ. På Lemvigegnen er der nogle få ladbug med produktion af slagtefjærkræ. De er store med en intensiv proudktion på flere hundrede tusinde slagtekyllinger på. år. De fleste lykkinger leveres til fjerkræslagterier i Struer og Vinderup. Største parten af produktionen går fra Slagterierne videre til eksprort.